Med forventningerne skruet på halvmast, efter at have fået at vide af personalet at De La Soul først ville gå på hen ved kl. 22.45, stillede man ellers sig ellers bravt på Vegas trægulv og ventede. Hvad skulle denne sene ankomst og en lang seance med forskellige rap-kollektiver som opvarmning varsle? Et kort set fra hip hop trioen på en time?

Heldigvis kom tingene anderledes, længere og frem for alt tidligere - idet trioens DJ, Maseo, plantede sit fyldige legeme bag DJ pulten langt tidligere end frygtet. En uprætentiøs start på noget, der også gennemgående skulle vise sig, at være en aften uden de store dikkedarer - her i højeste grad ment som ros.

Der var to simultane fester, der blev startet samtidigt fra første beat og blev til en dampende kedel, efterhånden som numrene blev spillet:

På den ene side fejrede De La Soul sig selv med et fornemt 20 års jubilæum på deres debutplade 'Three Feet High And Still Rising', som dermed blev aftenens fokus punkt. Dertil havde de medbragt et ti mand stærkt orkester med blæsere, perkussionister, bassist, guitarist, trommeslager og keyboardspiller.

Fest nr. 2 foregik på den anden side af de skrå brædder, det var publikum der fejrede De La Soul. For selvom, der gik rygter om et alt andet end udsolgt Vega, og både den ene bar og alle balkoner var afspærret, virkede spillestedets altid behagelige omgivelser tilpas fyldte og stemningen i top.

Med De La Souls klare rødder indenfor Old School hip hoppen var der fra start dømt old school fest. Klichéerne blev støvet af, for stadigvæk at få slået fast, at de virker: Hænderne blev kastet i vejret - på kommando, der blev sunget med - på kommando, "wave your hands from site to site" - på kommando.

Rap trioen bestående af Posdnuos, Trugoy og Maseo agerede som glade gøglere i rampelyset. De to fester blev for alvor til en stor en af slagsen, da Maseo kom frem fra pladespillerne og på udvalgte numre rappede med. De tre hyggede sig i hinandens nærvær og gnisten sprang over.

Igennem godt 80 minutter råbte og rimede De La Soul sig igennem deres fyldige bagkatalog, som trods alt rummer syv albums plus det løse (opsamlinger og EPer). At nyere langspillere fra dette årtusind ikke blev tilgodeset specielt meget, lod ikke til at forstyrre nogen denne aften. Hip Hop veteranerne var trods alt også blevet sat på plakaten under mottoet '20 Years High And Still Rising'.

Det var selvsagt de træfsikre hits, som fik de fleste af publikummets hænder i vejret. Fint var det også, at backing-bandet to gange undervejs forlod scenen, for virkelig at give plads til den gamle skole - to MCs og én DJ. Men trioen virkede ikke som en anakronisme eller en form for jukeboks af sig selv. 

Veteranerne formåede at vise, at håndspillet hip hop med blod, sved og rim stadigvæk er en bæredygtig genre den dag i dag.

Der gives high five til trioen fra The Big Apple, der viste os alle at den gamle skole bestemt i er støvet til og røget i glemmebogen. Lad os håbe, at turnéens motto bliver til et profeti og De La Soul med deres tyve år på bagen stadigvæk er på vej op.

 

af Arne H K

-

torsdag 10 dec 09