KÆMPEFEST I PARKEN
Både nationale og internationale topnævne gæster København den 7.12.
En blanding af danske og internationale artister skal optræde for 1 milliard (!) TV-seere. Koncerten, der afvikles i Parken den 7. december under mottoet 'Dance 4 Climate Change' i forbindelse med Cop15-topmødet, bliver en fantastisk platform for de deltagende danske musikere.
Mere end 1 milliard TV-seere har i anledning af topmødet mulighed for at følge danske talenter som Rasmus Seebach og Nabiha til denne kæmpe indendørs fest.
'Dance 4 Climate Change'-koncerten vil blive vist i mere end 40 lande, og potentielt er der mere end 1 milliard TV seere, som kan følge med i koncerten. Formålet er ifølge arrangørerne selv, at få deltagerne på COP15 mødet til at 'seal the deal'.
Topnavnet må klart siges at være den amerikanske R'N'B sanger Akon, som giver en 60 minutters koncert i slutningen af showet. Men resten af line uppet behøver bestemt ikke at vende blikket ned i gulvet. 'Dance 4 Climate Change' i Parken den 7. december har nemlig indtil videre følgende kunstnere bekræftet:
Angelique Kidjo, Anggu, Brinck (dk), Cheb Khaled, Danseorkesteret (dk), Europe, Nabiha (dk), Rasmus Seebach (dk), Shaggy, The Dreams (dk) samt Youssou N'Dour.
Rygter vil vide, at der i skrivende stund arbejdes på, at få endnu et topnavn sat på plakaten. En DJ, der skal binde hele eventet sammen - hvem det vil være vides endnu ikke, men vi holder dog opdateret.
Der er stadigvæk ledige billetter, og disse kan købes via billetlugen.dk og landets Fona butikker. Du har dog også mulighed for at vinde en håndfuld billetter via følgende Facebook-site, der er dedikeret til eventet:
www.facebook.com/pages/Copenhagen-Denmark/Dance-for-Climate-Change/309663505532
Held og lykke herfra!
























der er ikke skyggen af et topnavn til den koncert. lugter lidt af fiasko.