PET SHOP BOYS TIL DK
Endelig er det blevet bekræftet, mændene fra dyrebutikken kommer.
Efter den seneste uges svirrende rygter kan det nu endelig officielt bekræftes, at Pet Shop Boys kommer til Danmark.
Som et af hovednavnene ved dette års Roskilde Festival leverede de to aldrende drenge et visuelle show af særklasse. Her beviste Neil Tennant og Chris Lowe, at man ikke behøver at reducere virkemidlerne, kun fordi det er en festival man spiller på.
Nu kommer den engelske pop-duo tilbage, når de til december står på scenen i KB-Hallen med deres spektakulære optræden og nyt materiale fra det seneste album 'Yes'.
Dyrebutikken åbner i KB-Hallen den 8. december. Billetsalget starter torsdag den 13. august kl. 10. Billetprisen kommer til at være på 380,- kr. + gebyr. Bestil over Billetnet.dk eller på 70 15 65 65.
Skriv din kommentar her























