ULTRAVOX SAMMEN IGEN
Synthpop legenderne har fået blod på tanden og udvider turné.
Så unge og friske som på billedet foroven er de fire herrer ikke mere - men raske nok til at kunne blive fejret på en gendannelsesturné tidligere på året, det er de skam, de herrer fra Ultravox.
Egentlig var gendannelsesturnéen kun tænkt som en fejring af bandets 30 års jubilæum - det originale line up med Warren Cann, Chris Cross, Billy Currie og frontmanden Midge Ure gendannede Ultravox, for at gå sammen om en turné ved navn 'Return To Eden'.
Denne turné, som var første gang at det originale line up af Ultravox fandt sammen igen siden Live Aid i 1985, blev en så stor succes, at den nu fortsættes til næste år. De aldrende mænd har åbenbart fået blod på tanden.
Turnéen fortsættes passende i England, men bringer altså også Ultravox til nogle af Europas andre større byer - endda lille Danmark.
Ultravox kan opleves i Københavns Pumpehuset den 27.04.2010. Billetterne er allerede gået i salg over billetlugen.dk og landets Fona butikker.
Tjek Ultravox med et af deres største hits, 'Vienna' - det foregår i playeren til venstre.

























Ja, nu er det jo så nedennævnte galleri & artikel...
WOuwww Musiknyt.dk er da godt nok opdaterede...tjekker straks ovennævnte galleri og artikel ud. That´s what I call kundeservice!
Kære Gysa,
billeder af gendannelsen anno 09 findes der ikke så mange af, men en dugfrisk galleri med nyt og gammelt photomateriale bliver smidt op på vores site imorgen. Desuden kan du læse om, hvad der skete med Ultravox inden øverst omtalte gendannelse i vores 'Hvor Blev De Af' sektion
.....god fornøjelse og tak for responsen.
Lad os i stedet for det glansbillede se hvordan de faktisk ser ud idag....venligst...it´s all for love....L-O-V-E....