KATE PERRY - 'UNPGLUGGED'
Charmen sprudler, stemningen er intim - men udgivelsen er et mellemspil.






Hvor andre musikere først får æren af at indspille en 'MTV Unplugged' efter en hel håndfuld albums midtvejs i karrieren, giver Kate Perry allerede sin version af det populære format nu.
Det sker efter blot to albums, hvoraf debuten under navnet 'Katy Hudson' ikke tilgodeses med et eneste nummer på foreliggende 'MTV Unplugged'. Meget er der altså rent kvantitativt ikke at komme efter for fans. Kun syv numre rummer denne udgivelse, samt en interview på den medfølgende DVD.
Fem numre fra det ellers tolv sange stærke storsælgende album 'One Of The Boys' bliver det her til, samt et nyt 'Brick By Brick' og et cover 'Hackensack'. Efter blot 45 minutter bukker den charmerende 25 årige sangerinde, og tager afsked med det trofast jublende publikum, som primært består af unge piger, der dyrker deres idol.
Udgivelsen lugter med andre ord rimelig meget af et mellemspil, for at holde gryderne i kog til det næste album, som Kate skal til at indspille snart med den feterede engelske musiker og producer Calvin Harris bag knapperne.
Det må dog blankt indrømmes, at det er et særdeles charmerende et af slagsen. Lyden er sprød, det samme gælder videomaterialet og for den sags skyld den klejne sangerinde selv.
I hendes egne ord ville hun til denne koncert være en blanding af Fleetwood Macs Stevie Nicks og en alf. Om denne intention indfries, skal undertegnede ikke kunne siges, men damen er som altid særdeles yndefuld at se på og lytte til. Det gælder både hendes kvaliteter som sangerinde og fortæller.
Udgivelsen formår nemlig, at opbygge en intim stemning igennem det strippede akustiske setup og Kates bramfrie fortællinger om numrenes tilbliven og hele hendes tilgang til det musikalske showbiz.
Ligeledes må det tjene den sympatiske femme fatale til ære, at hun har omarrangeret sine numre på en dristig måde. Überhittet 'I Kissed A Girl' bliver skåret over en langsomt svingende rytmeskabelon, og det klæder nummeret. Om end de fleste sikkert samtidig har originalens stampende beat i hovedet - for nogle måtte det være irriterende, men for andre er det sikkert et interessant lille twist.
Ellers er der ret beset ikke specielt meget interessant over udgivelsen. Normalt kan det være en spændende affære, at lægge øre til, hvordan diverse internationale kunstner begår sig akustisk og lader deres hits skinne i et andet mere organisk lys. Men Kate Perry har ikke denne interessante hitfaktor med på sit CV, endnu...
De syv numre i akustisk gevandt (og Kate Perry i et elegant hvidt et af slagsen) virker derfor mere som et kalkuleret mellemspil end en egentlig musikalsk mission på vej et nyt sted hen.
Det er ganske enkelt for lidt, og faktisk kun rigtig interessant for fans af Perry. Lad os håbe på, at dette er et mellemspil til noget godt og mere fyldigt til næste år. Tre håndkys herfra.











Hvorfor, skriver alle Kate Perry, når det er åbenlyst at hendes kunstnernavn er Katy Perry? :p