SNOOP KLAR MED NYT
Snoop Dogg er klar med udgivelsesdato til 'Malice N Wonderland'.
Det amerikanske rapikon Snoop Dogg står i starthullerne med sit nyeste værk 'Malice N Wonderland', som rammer gaden den 8. december.
Manden, der er født som Calvin Broadus, har samlet nogle af nutidens vigtigste producere og musikere fra hiphoppen omkring sig på sit tiende(!) studioalbum, siden han brød igennem med den legendariske 'Doggystyle' i 1993.
Blandt hitsnedkerne og stjernestøvet til det nyeste opus befinder sig: The Dream, Christopher 'Tricky' Stewart, Dr. Dre, Pharrell Williams, Danja, Nottz, Soulja Boy, Lil Jon, R. Kelly, Brandy og ikke mindst Jazmine Sullivan.
Med det hold i ryggen er der særdeles gode chancer for, at 'Malice N Wonderland' kommer til at hitte rundt omkring på globen.
Skru tiden tilbage til Calvins kommercielle debut, da han stadigvæk kaldte sig Snoop Doggy Dog, tjek 'What's My Name' i playeren til venstre.






