SNOOP VIL VÆRE VAMPYR
Rapperen er fan af tv-serien 'True Blood' og vil gæsteoptræde i den.
Snoop Dogg har fornylig udtalt, at han er stor fan af den amerikanske tv serie 'True Blood', som i skrivende stund glæder sig over stor popularitet i USA. Rapperen er imidlertid en ekstra stor fan, han udtaler begejstret:
"Jeg elsker det show. Jeg ville ønske, at jeg kunne være med i det. Jeg ville være en helvedes vampyr, tror du ikke? Så, hvad sker der? 'True Blood' kom til mig, Snoop vil gerne være vampyr."
Rapperen er en så stor fan af showet, at han har tilgodeset tv serien på et af hans nyeste numre. På 'Gangsta Luv' fra hans kommende album 'Malice N' Wonderland' rapper han således:
"Everyday is the same thang, I creep in - It's like 'True Blood', I sink my teeth in - I gotta have it."
Snoop har allerede stiftet bekendtskab med rollen som vampyr i filmen 'Bones' tilbage i 2001, hvor han spillede karakteren Jimmy Bones, der også udmærker sig ved at bruge hugtænder og drikke blod.
Billedet foroven stammer fra denne gyser. Snoop har med andre ord erfaring med at spille blodtørstig, hvilket giver ham gode chancer.
Held og lykke herfra...





