I slutningen af 80'erne havde rockmusikken stærkt brug for en nytænkning - naturligvis havde adskillige bands stadigvæk succes indenfor det, der hånligt også bliver kaldt for hairmetal eller endnu mindre flatterende - puddelrock. Bon Jovi, Mötley Crüe og Van Halen gik stadigvæk på stadion turnéer, men en frisk musikalsk infusion var trængende.

Den kom med grunge bevægelsen anført af bands som Nirvana, Pearl Jam, Soundgarden og sidst med bestemt ikke mindst Alice In Chains. Som det nu engang er med den slags kunstige genrebetegnelser, er det en skuffe, og denne er bestemt for lille til at rumme det bagkatalog, som Alice In Chains kan skrive på deres CV.

Året er 1986 og sangeren Layne Staley har netop opløst sit band Sleeze. Der var dog ingen tid til tårer, idet han samme år vækker Alice N Chainz til live, som i starten har den mission hovedsageligt at spille coverversioner af Slayer(!) på diverse spillesteder rundt omkring.

Det bliver dog kort efter mere seriøst, idet Stanley møder gutaristen Jerry Cantrell - det to bliver room mates og sender deres famøse Treehouse Tapes demoer til Columbia Records og pladekontrakten under navnet Alice In Chains er i hus.

Deres debut 'Facelift' fra 1990 havde svære kår i starten, men efter at MTV satte singlen 'Man In The Box' ind i deres rotation af musikvideoer, begyndte ting at røre på sig. Albummet solgte efterfølgende hæderlige 400.000 eksemplarer i USA.

Fundamentet var lagt - og blev fulgt op med intensiv turné virksomhed. Alice In Chains blev på linie med de andre bands indenfor grunge bevægelsen velsignet af kommerciel succes, som kulminerede med deres anden langspiller 'Dirt' fra 1992. Denne milepæl er Alice In Chains hovedværk, og vurderet til at have solgt firedobbel platin i USA alene.

Bandet bliver et verdensnavn, men i stedet for at optage det næste tunge album efter en storsælgende verdensturné, går bandet i studiet med deres akustiske instrumenter, for ifølge Staley "at se hvad sker". Til bandets store overraskelse elsker pladeselskabet de lavmælte numre. Resultatet bliver EP'en 'Jar Of Flies, som indeholder Alice In Chains første nummer 1 single - 'No Excuses'.

En planlagt turné må vente, da Staley beslutter sig for at bekæmpe sit voksenede heroin misbrug ved at opsøge en afvænningsklinik. Og selvom det går godt i starten, må bandet aflyse en turné med Metallica og Suicidal Tendencies, pga. Staleys tilbagefald.

Alice In Chains bliver lagt på is en stund, for at vende tilbage i 1995 med albummet i eget navn 'Alice In Chains'. Selvom albummet sælger storartet, vælger bandet ikke at gå på turné med det nye materiale og i stedet optage en koncert til 'MTV Unplugged' og spille på nogle festivaler i 1996.

Stofmisbruget nager fortsat i Staley, og bandet bliver atter lagt på is. Tiden bliver brugt på andre projekter, f.eks. sangerens første solo album 'Boggy Depot' (1998) og Alice In Chains første opsamling 'Music Bank'. Denne boks indeholdt over 48 numre, som delvis aldrig var blevet udgivet før.

På trods af at bandet var lagt på is, udtalte Staley under optagelserne til sit andet solo album 'Degradation Trip', at medlemmerne holdt kontakten til hinanden, og at han bestemt godt kunne tænke sig, at gå i studiet med dem igen på et tidspunkt. Det blev det dog aldrig til - Layne Staley blev fundet død i sit hjem den 19. april 2002 i en alder på blot 34 år.

De andre medlemmer Jerry Cantrell, Mike Inez og Sean Kinnney kom dog sammen igen i 2005, for at spille en velgørenhedskoncert for tsunami ofrene i Sydasien. Der var skiftende gæstevokalister, bl.a. Phil Anselmo fra Pantera og William DuVall fra Comes With The Fall.

Sidstnævnte går samarbejdet så godt med, at bandet efterfølgende tager på turné, hvilket giver dem blod på tanden. DuVall er nu fuldt gyldigt medlem og Alice In Chains aktuelle med det første nye studiealbum i 14 år, 'Black Gives Way To Blue'. Dette blev endda velsignet med den første nr. 1 single siden 'No Excuses' under titlen 'Check My Brain'.

Check førstnævnte i playeren til venstre, se videoen til 'No Excuses'.  

 

af Arne H K

-

tirsdag 03 aug 10