BELOVED

Fra band til ægtepar, fra tophit til glemmebogen - ti års popmusik.

Related Videos

THE BELOVED - 'SWEET HARMONY'

"Let's come together, right now, oh yeah, in sweet harmony..." Dette omkvæd blev til en solid landeplage i året 1993. Musikvideoen blev spillet tyndt på MTV, og The Beloved slog efter to albums og en remix opsamling endelig rigtig igennem. Hvad skete der forinde og hvad skete der så...?

 

I 1983 placerede John Marsh en annonce i et engelsk musikblad med følgende ord:

 

"Jeg er John Marsh, det første medlem i The Beloved. Hvis Du vil lave noget strålende, så mød mig om tre år præcis kl. 11 am på Dianas Dinner, Convent Garden London."

 

Præcis tre år senere fandt det første line up af Beloved også sammen, og John Marsh mødte Steve Waddington, Tim Harvard samt Guy Gausden. Man eksperimenterede med forskellige instrumenter, og lød i starten en smule som New Order.

 

Debutalbummet 'Where It Is' blev smidt på gaden, men det var først med hamskiftet to år senere, at The Beloved rykkede ind i rampelyset. Gausden og Harvard havde på daværende tidspunkt allerede forladt bandet, og lyden blev mere elektronisk og house-agtig.

 

Singlerne 'Hello' og 'Your Love Takes Me Higher' hitter, og det samme gør albummet med den simple titel 'Happiness' og remix-opsamlingen 'Blissed Out'. Især Englands klubmiljø tager godt imod duoen.

 

I 1993 bliver Waddington erstattet med Johns kone, Helena Marsh og sammen bestiger ægteparret pop olympen. Man dropper "The"-artiklen og kalder sig udelukkende Beloved. 'Sweet Harmony' vækker en del furore, idet musikvideoen viser ægteparret samt en stor gruppe kvindelige modeller nøgen, uden dog nogensinde at vise noget pikant.

 

'Sweet Harmony' skulle vise sig at blive Beloveds største, sidste og dermed eneste rigtige hit. Nummeret hitter rundt omkring i Europa og får også Amerikanerne til at danse. Men de efterfølgende singles gør desværre ikke tricket for John og Helena.

 

De to holder modet oppe og udgiver gruppens femte langspiller, 'X'. På trods af en massiv kampagne og en video til første singlen 'Satellite', der igen viser en masse nøgne mennesker uden nogensinde at gå under bæltestedet, flopper album og singles.

 

Beloved drejer nøglen om, og lægger projektet på is. John og Helena Marsh lægger fokus på deres lille familie, siden er to opsamlinger udkommet. Men det er ingen overdrivelse at sige, at Beloved er røget i glemmebogen.

 

Det kan dog ikke siges, at gælde for John Marsh. Han er en særdeles aktiv DJ i England, og også glad for at remixe andre kunstnere.

 

I 2008 rygtedes det, at original medlemmerne havde fundet samme igen, og endda var i færd med at producere nyt. Men enten har dette været en and, eller også mødes man et hemmeligt sted. Intet er blevet bekræftet til dato. Og selvom det kunne være en kærkommen overraskelse for fans af bandet, kan man med rette sige, at Beloved den dag i dag ikke ligefrem bliver savnet.


Men det skal ikke sløre, at 'Sweet Harmony' er et gedigent pophit. Sin tids barn, bestemt. Men også fængende og velproduceret - check den kontroversielle, men samtidig total harmløse video i playeren til venstre. 


Byd 90'erne indenfor og nyd det.
 

 

af Arne H K

-

onsdag 04 aug 10

 

KOMMENTARER
Ingen kommentarer
Skriv din kommentar her
Flash is required!
TIMBALAND 'MORNING AFTER DARK' (FEAT. SOSHI)

ingen nyheder i denne liste

Copyright © 2008 Musiknyt.dk | Alle rettigheder er reserveret | Vilkår og betingelser | Kontakt
Musikken på denne hjemmeside er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB