BROS

De var barndomsvenner - men endte i bitter strid.

Related Videos

BROS - WHEN WILL I BE FAMOUS

Husker du de tre tætklippede fyre i sorte sko og hullede jeans?
’When Will I Be Famous?’, hed deres anden single - og så blev de lige præcis ”famous”.

Bros var en britisk trio bestående af tvillingerne Matt og Luke Goss, født den 29. September, 1968, og Craig Logan, født den 22. April, 1969.
I de to år 1988-89 var de et af Englands hotteste grupper og teenageidoler - i dag ville vi kalde dem et boy band.

Debutsinglen ’I Owe You Nothing’ kom i 1987, men det var første i andet forsøg, at de brød igennem med føromtalte ’When Will I Be Famous?’, der blev nummer 2 på den engelske hitliste. Næsten samtidig kom debutalbummet ’Push’, og i alt scorede Bros 11 Top 40 singler og tre Top 20 albums i England. Blandt dem var den floppede første single, der med en  genudgivelse i 1988 gik helt til tops, og af andre hits kan nævnes ’Cat Among Pigeons’ og ’Chocolate Box’.

De tre barndomsvenner i Bros, havde opfyldt deres drengedrøm og var blevet et brandvarmt navn - men der var stikflammer, og pludseligt brændte de sig på hinanden.

På toppen af deres karriere, sagde Craig Logan meget overraskende, farvel til de to tvillinger og smækkede med døren.
Han lagde sag an for flere millioner og en mediekrig fulgte. Det hele endte med at fuse ud - Goss-brødrene fortsatte og lavede to plader mere, ’The Time’ i 1989 og ’Changing Faces’ i 1991 - men uskylden var gået fløjten, og det blev aldrig det sammen uden Graig.
Festen var slut for Bros!
 
Matt Goss begyndte på en solokarriere i 1995 og har været inde at snuse til hitlisterne, bl.a. i duetten ’This Pain’ med hans pige-ven Denise Pearson fra Five Star, der var en søskende vokalgruppe med enorm succes i slut-80’erne.
Han har også været kok i TV programmet ’Gordon Ramsay's køkkenmareridt’, og bor nu i Los Angeles, hvor han indspillede et album i 2008.
Luke Goss er med i orkesteret Band Of Thieves og har medvirket i en del teater-musicals og nogle film, bl.a. ’Blade 2’ og ’Hellboy 2: The Golden Army’.
Udbryderen Craig Logan blev efter Bros, producer for Kim Appleby fra Mel & Kim, inden han begyndte at arbejde for pladeselskabet EMI, og senere som manager for Pink.
I dag er han atter på toppen af poppen som chef for Sony i England.

I mellemtiden har der været rygter om et eventuelt Bros 2.0.
Den 1. Juli 2008 sagde Matt Gross til BBC, at han havde snakket med de andre medlemmer af Bros, og at de ”i princippet” var blevet enige om en gendannelse.

Se Bros i playeren med 'When Will I Be Famous'.



 

af Raymond

-

torsdag 24 dec 09

 

KOMMENTARER
Martin.:  28-06-09 10:55

matt goss laver stadig musik, tjek denne hjemmesiden ud,www.mattgoss.biz
Kristina:  16-02-09 07:54

Var MEGA fan, og det "gibbede" helt i mig, da jeg så denne artikel. Ville være ellevild, hvis drengene udgav nyt musik:o) For brødrene Goss kan synge.
spaending:  15-02-09 22:21

Fulgte intensivt med i "dramaet" dengang, og er meget sikker på at det var brødrene der "købte" Craig ud af gruppen for 1.000.000 fordi de mente han var overflødig...
Skriv din kommentar her
Flash is required!
JOKEREN - GÅ VÆK

ingen nyheder i denne liste

Copyright © 2008 Musiknyt.dk | Alle rettigheder er reserveret | Vilkår og betingelser | Kontakt
Musikken på denne hjemmeside er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB