BRYAN FERRY RØRER PÅ SIG
Det går godt med det nye album, og en 'Best Of' forkorter ventetiden.

Bryan Ferry har været igang med sit kommende album et godt stykke tid efterhånden. Det er der intet nyt i, idet den aldrenden dandy godt kan lide, at give sig rigtig god tid, når han først er inde i lydstudiet.
Ikke desto mindre har den stilfulde herre lige igennem sin officielle hjemmeside bebudet, at det går strygende med inspilningerne til det nye album. En udgivelsesdato vil han dog ikke ud med, men efter planen skal det nye til dato navnløse værk, udgives i sommeren 2010.
Albummet byder på bidrag fra Groove Armada, DJ Hell, Marcus Miller, Nile Rogers, Jonny Greenwood (Radiohead), Flea (Red Hot Chilli Peppers) og David Williams.
Indtil da kan folket så glæde sig over endnu en Bryan Ferry 'Best Of', der lige akkurat er blevet udgivet. Dem findes der efterhånden en del af, men for fans af den forhenværende Roxy Music frontmand, er der også noget at komme efter.
Det er nemlig første gang, at Bryan Ferrys musikvideoer bliver udgivet på DVD - indtil videre måtte vi nøjes med den gode gamle VHS eller youtubes lidt mindre vinduer.
25 musikvideoer befinder sig på en bonus DVD, så er der da i det mindste noget at komme efter for fans, der ejer dandyens bagkatalog.
Tjek den storhittende ballade 'Slave To Love' fra manden selv, det foregår i playeren til venstre.
























