DR. ALBAN

Alban Uzoma Nwapa er født den 26. august 1957 i Awomama, Nigeria i Afrika. Du kender ham nok bedre under navnet Dr. Alban, en af 9...

Related Articles

HADDAWAY

Related Videos

DR. ALBAN - SING HALLELUJAH

Alban Uzoma Nwapa er født den 26. august 1957 i Awomama, Nigeria i Afrika. Du kender ham nok bedre under navnet Dr. Alban, en af 90’ernes største og bedst sælgende artister.


Albans far var tandlæge og i en alder af 23 år rejste Alban til Sverige for også at læse til tandlæge. For at spæde de sparsomme uddannelses kroner op, fik han job på Stockholms trendye discotek Alphabet Street som Discjockey.

Og det var han bestemt ikke dårlig til, Alban skabte sin helt egen stil med at rappe og synge ind over de sange han spillede, faktisk lidt ligesom Rene Diff fra AQUA gjorde da han spillede på Daddys i 90’erne. Det faldt i publikums smag og Alban blev hurtigt en af Stockholms populæreste dj’s.

Ved siden af fuldførte han sit tandlæge studie og inden længe åbnede han sin egen tandlæge klinik i Stockholm for nogle af de penge han havde tjent som DJ.

I 1990 møder Alban produceren Denniz Pop der var en af de absolut hotteste i branchen. Sammen laver de Albans første single ”Hello Africa” som bliver et kæmpe hit og nu tager Alban sin arbejdstitel fra tandlæge faget med i musikken, nu hedder han Dr. Alban naturligvis. Albummet ”Hello Africa” udsendes i hele europa og sælger 1 million eksemplarer.

Et år senere udsender Pop og Alban albummet ”One Love” og singlen ”Its My Life” går til tops i hele europa og ind som nummer 2 i England. Den sælger over 1.6 millioner eksemplarer og albummet runder 1.7 millioner.

I 1994 kommer så albummet ”Look Who’s Talking” og i 1996 ”Born In Africa”. Samlet set har Alban solgt over 5 millioner albums og 6 millioner singler.

Singlen ”Sing Hallelujah” som nok er den de fleste kender med Dr. Alban er til gengæld ikke en af hans største hits, det er faktisk kun i Israel og Danmark den blev rigtig stor, det er som skrevet ”Its My Life” der til dato er det største hit fra den syngende tandlæge.

Dr. Alban har medvirket i utallige tv shows, han har lavet musik til flere tv udsendelser, og han har lavet sit eget pladeselskab Dr. Records.

Dr. Alban har udgivet albums i 2001 og 2007 uden den store succes. Sidste år udsendte han singlen ”I Love the 90’s” sammen med Haddaway, ham der hittede med ”What Is Love”.

I 2005 blev Dr. Alban far til Jane–Isolle og sidste år fik han endnu et barn Julia.

Dr. Alban har tjent så mange penge på salget af sine cd’ere, at han ikke behøver at arbejde mere. Men Alban elsker at stå på scenen og tager stadig jorden rundt og optræder til forskelige 90’er shows.

I playeren til venstre kan du se videoen til "Sing Hallelujah".

 

af Philip Lundsgaard

-

torsdag 24 dec 09

 

KOMMENTARER
Ingen kommentarer
Skriv din kommentar her
Flash is required!
ANITA WARD - RING MY BELL
Copyright © 2008 Musiknyt.dk | Alle rettigheder er reserveret | Vilkår og betingelser | Kontakt
Musikken på denne hjemmeside er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB