RICK ASTLEY

For nogle er 80er disco synonymt med Rick Astley. Den rødhårede englænder der har en stemme der fik de fleste til at tro at der va...

For nogle er 80er disco synonymt med Rick Astley. Den rødhårede englænder der har en stemme der fik de fleste til at tro at der var tale om en sort sanger og ikke en fregnet englænder.

Hans hits Never Gonna Give You Up, Whenever You Need Somebody og Together Forever er fast inventar til 80er fester og med god grund. Det startede ellers ganske ydmygt for Rick Astley der blev født i 1966.

19 år senere turnerede han rundt med et soulband da han mødte en af tidens store hitproducere Pete Waterman fra producerteamet Stock Aitken og Waterman. Samarbejdet startede med at Rick Astley blev taget ind i studiet for at lære noget om at indspille plader og når han alligevel var der kunne han jo også ligeså godt hente kaffe.

Hans første single var Never Gonna Give You Up udkom i 1987, og den blev øjeblikkeligt et stort hit og tilbragte 5 uger på toppen af hitlisten i England. Det samme skete for albummet der udkom umiddelbart efter. Også hans næste single Together Forever blev et stort hit og han blev nomineret til en Grammy som årets nye artist, en pris som dog gik til Tracy Chapman.

Efter to succesfulde albums stoppede samarbejdet med Stock Aitken og Waterman og herefter blev der mere stille om Rick Astley. Det næste album udkom i 1993 men nåede aldrig på hitlisterne hverken i England eller USA, og siden har Rick Astley stort set været ude af rampelyset.

I april udkom der et Greatest Hits album med det bedste fra de 6 album det trods alt blev til. Rick Astley startede på toppen, men i dag skal man være heldig for at fange ham optræde live.

Chancen er der dog når han optræder ved to koncerter i Danmark i november 2008. Helt præcis d. 15. November i Næstved og d. 17 November i Esbjerg.

Der er stadig billetter at få.  

 

af Jan Olsen

-

søndag 08 aug 10

 

KOMMENTARER
Sanne:  09-01-09 16:41

Tak til Pernille, nu ved jeg hvor jeg kan fange ham i år :-)
Linda:  06-01-09 19:43

Musikken han lavede til "Oh happy day" var ret god, det har i ikke nævnt???
Kirsten, Esbjerg:  06-01-09 17:43

Nysgerrig!! Er han ikke gift med en dansk pige ??
jakob schmidt:  06-01-09 11:16

og de hed ikke Stock Aitken og Waterman, men var en trio: Stock, Aitken og Waterman. Simpelt.
Michael Andersen:  06-01-09 02:49

hmmm snakker vi om koncerter i 2008 eller 2009 ????????
Pernille:  15-12-08 13:21

Det er også muligt at fange Rick Astley til Esbjerg Rock Festival hvor han spiller lørdag d. 6. juni 2009.
Henning S.:  17-11-08 22:48

I har da vist ikke gjort jeres research helt godt. Rick udgav altså albummet "Free" i 1991, som var mere soul-præget og gav ham hittet "Cry for help". Jeg var 14 dengang og helt vild med hittet. Det er sandt at han udgav et album i 1993 der ikke blev den store succes, men glem ikke "Free" fra 1991. Puha! I må da have tjek på tingene, gutter!!!
Skriv din kommentar her
Flash is required!
MC HAMMER - FULL BLAST

ingen nyheder i denne liste

Copyright © 2008 Musiknyt.dk | Alle rettigheder er reserveret | Vilkår og betingelser | Kontakt
Musikken på denne hjemmeside er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB