Talk Talk hittede stort med numre som 'Such A Shame', 'It's My Life', Life's What You Make It' og 'Living In Another World'. Mange musiker-kollegaer har kastet håndtegn til dem via ros og coverversioner. Fans derimod må indse, at bandet nok aldrig vil blive gendannet.

Sangeren Mark Hollis, keyboarderen Simon Brenner, trommeslageren Lee Harris og bassisten Paul Webb fandt sammen i 1981. Deres debut EP groede hurtig til alligevel at blive udgivet som album. De herrer valgte en yderst sælsom titel for deres debut - 'The Party's Over'. Ikke desto mindre var det her, at festen startede for kvartetten.

Måske røg man ikke direkte til tops i hjemlandet, Englands hitliste, men formåede med albummet at kravle op i de top 40. Desuden valgte det netop gendannede Genesis, at give Talk Talk tjansen som opvarmningsband til deres liveshow i 1982. Ligeså stille voksede bandet sig stærkere.

Et år senere var the party over for keyboarderen Paul Brenner, men bandet fortsatte som trio. Med sig fik de det løse medlem Tim Friese-Greene, som agerede producer og tæt samarbejdspartner for sangskriver og sanger Mark Hollis. Brenner måtte have ærgret sig, idet bandets karriere i årene derpå for alvor tog fart.

Den svære toer viste sig, at være Talk Talks gennembrud. 'It's My Life', der også indeholdt hitsinglen af samme navn samt 'Such A Shame', bragte bandet op i hitlisterne i andre Europæiske lande end blot England. Også USA og Canada blev opmærksomme på det britiske band med deres følsomme og melankolske popmusik, der med sin blanding af samtidens hotte musikstil New Romantic samt mere eksperimentel rock ramte tidens nerve.

Deres tredje langspiller 'The Colour Of Spring' markerede i 1986 et skift i stilen til et mere rocket udtryk, men publikum forblev bandet tro. Med 'Life's What You Make It' og 'Living In Another World' kunne man skrive yderligere hits på sit CV. Albummet blev fulgt op med en succesrig turné i eget navn. Bandet havde for alvor formået at slå igennem internationalt.

Frem for at følge succesen op ved at blive formelen tro, valgte man ved den næste plade, at improvisere sig frem i studiet. Bandet sprudlede med kreative idéer, hvilket resulterede i en blanding af jazz, ambient, rock og klassisk musik. Ikke just en træfsikker formel med henblik på det kommercielle aspekt. 'The Spirit Of Eden' var anmelderrost, og fansene elskede værket - men hitlisterne kunne ikke bestiges på denne måde.

Talk Talk valgte ikke at gå på turné med albummet, og deres pladeselskab EMI sagsøgte bandet, da de tre prøvede på at komme ud af deres pladekontrakt. Hele retssagen blev forkastet af domstolen, men EMI havde stadigvæk rettighederne over Talk Talks bagkatalog.

Et opsamlingsalbum med titlen 'Natural History' blev udgivet og solgte storartet med over en million eksemplarer. Pladeselskabet valgte at følge succesen op med et remix album med titlen 'Natural History Revisited'.

Det blev Talk Talk imidlertid fortørnet over og valgte derpå selv at sagsøge deres pladeselskab - også denne retssag blev afvist. Talk Talk udgiver en sidste plade ved navn 'The Laughing Stock' i 1990 på pladeselskabet Polydor, men drejer dernæst nøglen om.

Medlemmerne opdeler sig i tre lejre: Paul Webb finder sammen med Lee Harris igen, for at danne projektet .O.rang. Tim Friese-Greene derimod begynder at optage under navnet Heligoland, og sangeren Mark Hollis fortsætter den eksperimentelle stil fra de to sidste Talk Talk plader. Han udgiver sit solo album, under titlen 'Mark Hollis'.

For sangerens vedkommende markerer dette samtidig hans exit fra musikindustrien, han er siden aldrig vendt tilbage til rampelyset igen. En gendannelse af Talk Talk, som mange fans med sikkerhed har håbet på, lader dermed til at være ret usandsynlig.

Musikelskere må nøjes med de fem albums samt det løse fra bandet, der i en elleve-årig periode nåede at markere sig med deres helt egne bud på poppen. 

Tjek 'Such A Shame' i playeren til venstre.        

 

af Arne H K

-

torsdag 22 jul 10