COURTNEY TILBAGE

Med et nyt album ude til april og nyligt annoncerede turneplaner, er bandet, der var med til at tegne

grunge-bølgen i 90’erne, nu...

Med et nyt album ude til april og nyligt annoncerede turneplaner, er bandet, der var med til at tegne

grunge-bølgen i 90’erne, nu stærkt tilbage. Den 13. maj gæster de Amager Bio.

Hole's karriere har altid været overskygget af sangerinde og guitarist Courtney Love's provokerende

stil, der i 90’erne fascinerede hele grunge-generationen og musikpressen verden over. Både på og

udenfor scenen har det altid været Love’s uforudsigelige optræden, der har udgjort bandets image.

Sidste år meddelte Love, at hun ville reformere Hole med den tidligere Larrikin Love guitarist Micko

Larkin, og selv om dette har givet nogle kontroverser med den originale guitarist Eric Erlandson har

Love stædigt holdt fast i sine planer, der altså nu bliver realiseret.

Hole's stil byggede oprindeligt på alternativ rock med en stærk påvirkning af punk rock, new wave og

støjrock, men med tiden begyndte de at inkorporere elementer af grunge, pop og rock i deres lyd.

Bandet opnåede sin største kommercielle succes med albummet Live Thru This fra 1994, hvor mange

af de lidt grovere kanter var udglattet. Det nye album Nobody’s Daughter udkommer til april i USA.

 

af Nicolai Langberg

-

tirsdag 09 mar 10

 

KOMMENTARER
Ingen kommentarer
Skriv din kommentar her
Flash is required!
The Stooges, live - I Wanna Be Your Dog

ingen nyheder i denne liste

Copyright © 2008 Musiknyt.dk | Alle rettigheder er reserveret | Vilkår og betingelser | Kontakt
Musikken på denne hjemmeside er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB