ELLEN FORLADER AMERICAN IDOL

Den amerikanske komiker Ellen DeGeneres synes arbejdet som Idols-dommer var for hårdt.Efter kun en enkelt sæson som dommer i det p...

Den amerikanske komiker Ellen DeGeneres synes arbejdet som Idols-dommer var for hårdt.

Efter kun en enkelt sæson som dommer i det populære talentshow American Idol har komikeren Ellen DeGeneres valgt at forlade showet.

Ellen har været dommer på den niende sæson af American Idol, som er det mest sete tv-show i USA.
- For et par måneder siden fortalte jeg FOX (tv-selskabet bag programmet, red.) og producerne, at det ikke følte som om, det passede godt til mig, fortæller Ellen på programmets hjemmeside.
Hun havde oprindeligt en fem-årig kontrakt på jobbet som dommer, men et enkelt år var altså, hvad det blev til.

- Det var en svær beslutning at tage, men min arbejdsmængde blev større, end jeg havde regnet med. Jeg indså også, at selv om jeg elsker at opdage, støtte og pleje unge talenter, var det svært for mig at bedømme folk og til tider såre deres følelser, siger Ellen DeGeneres.

Ellen DeGeneres har været en af i alt fem dommere på showet, og allerede nu spekulerer amerikanske medier i, hvem der skal overtage det ledige dommersæde.
Blandt buddene er sangerinden Jennifer Lopez.

Ifølge BBC havde dette års finale i American Idol i maj det laveste seertal siden programmet begyndte i 2002. 24,2 millioner så med, og selv om det var færre end tidligere, så rykker det ikke ved, at American Idol stadig er det mest sete tv-program i USA.

 

af

-

onsdag 11 aug 10

 

KOMMENTARER
Ingen kommentarer
Skriv din kommentar her
Flash is required!
NICOLE ØNSKER LEWIS TILLYKKE MED SEJREN

ingen nyheder i denne liste

Copyright © 2008 Musiknyt.dk | Alle rettigheder er reserveret | Vilkår og betingelser | Kontakt
Musikken på denne hjemmeside er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB