ELTON BARSLER MED NYT

Den engelske sanger er særdeles produktiv bag lydstudiets vægge.

Den engelske sanger Elton John har primært gjort sig bemærket i sladderpressens spalter på det seneste. Om det nu var adoptionen, som aldrig blev til noget, eller koncertaflysninger på grund af heftig sygdom eller senest hans udstrakte hånd til den bekendende potryger George Michael.

Nu gælder det imidlertid om at komme tilbage til musikken, heldigvis. Elton John har slået pjalterne sammen med det australske makkerpar N'Pau, som også har stået for succesen bag Empire Of The Sun.

Åbenbart har samarbejdet pirret Sir Eltons kreativitet, således er han i fuld sving med at komponere nyt materiale sammen med producerteamet.

Alle er begejstrede, især pladeselskaberne - Elton John er i forbindelse med dette musikalske projekt ikke bundet til sit pladeselskab Universal. I kulisserne kører allerede nu, inden en udgivelsesdato overhovedet er på tale, en hed kamp om sangerens gunst og rettighederne til markedsføringen.

Tjek Elton med et af sine største hits, 'Nikita' fra 1985 - det foregår i playeren til venstre.

 

MusikNyt -

mandag 14 dec 09

 

KOMMENTARER
Ingen kommentarer
Skriv din kommentar her
Flash is required!
NEIL DIAMOND - SOLITARY MAN, LIVE '71

ingen nyheder i denne liste

Copyright © 2008 Musiknyt.dk | Alle rettigheder er reserveret | Vilkår og betingelser | Kontakt
Musikken på denne hjemmeside er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB