FÅR KR. 250.000 MUSIKPRIS

My Evil Twin, bygget op omkring Cecilie Enevold Nielsen, løber med musikpris på 250.000 kroner. Prisen giver også ret til at spill...

My Evil Twin, bygget op omkring Cecilie Enevold Nielsen, løber med musikpris på 250.000 kroner. Prisen giver også ret til at spille på festivalen næste år.

Københavnerbandet My Evil Twin kunne torsdag eftermiddag åbne Bøgescenerne på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg med et stort smil om munden.

Bandet er nemlig vinder af den såkaldte Starfighter-pris, der igen i år uddeles på festivalen. Prisen er på en kvart million kroner.

Allerede sent onsdag aften blev vinderen afsløret, inden succesbandet Alphabeat gik på scenen og tyvstartede årets festival.

Da My Evil Twin torsdag gik på scenen på Bøgescenerne, der er festivalens største scene, var regnen begyndt at falde fra himlen. Men det blev ikke rigtig til noget, og solen begyndte snart at skinne en smule over prisvinderne gennem skyerne.

My Evil Twin er bygget op omkring sanger og sangskriver Cecilie Enevold Nielsen. Dommerne beskriver blandt andet bandets musik med ordene "melankoli med popstrejf".

Modsat tidligere er pengene i år ikke øremærket en albumindspilning. De skal bruges på en singleudgivelse, men ellers er der frit slag.

Ud over de mange penge vinder My Evil Twin også en aftale om at spille koncerter på festivalerne næste år i Skanderborg, Nibe og Jelling.

Oven i hatten er der et ophold på et fransk vinslot i Provence

 

af

-

mandag 09 aug 10

 

KOMMENTARER
Ingen kommentarer
Skriv din kommentar her
Flash is required!
Soundgarden - Black Hole Sun

ingen nyheder i denne liste

Copyright © 2008 Musiknyt.dk | Alle rettigheder er reserveret | Vilkår og betingelser | Kontakt
Musikken på denne hjemmeside er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB