KYLIE TIL DANMARK
Den australske popprinsesse Kylie Minouge laver dansk verdenspremiere på sin nye "Aphrodite - Les Folies"-tourné, når ...

Den australske popprinsesse Kylie Minouge laver dansk verdenspremiere på sin nye "Aphrodite - Les Folies"-tourné, når hun d. 19. februar 2011 gæster MCH Multiarena i Herning.
Kylie slog i slutningen af 1980'erne igennem med singlen "The Locomotion", efterfulgt af debutalbummet "Kylie", som på verdensplan solgte over syv millioner eksemplarer.
Efter en faldende popularitet i løbet af 90'erne, fik hun i starten af det nye årtusind vendt skuden med hits som"Spinning Around" og "Kids" - en duet med Robbie Williams. 2001 skulle dog vise sig at være året, hvor Kylie Minouge for alvor fik vind i sejlene. Singlen "Can't Get You Out Of My Head" kom på gaden og gik straks #1 på hitlister i over fyrre lande!
Den 42-årige sangerinde måtte i 2005 trække sig tilbage fra rampelyset, for at modtage behandling for brystkræft. Èt år senere meldte hun, efter succesfuld kemoterapi, at hun var i gang med et nyt album. To albums blev efterfølgende udgivet og i juli i år kom 11. album, "Aphrodite", på gaden.
Billetsalget til koncerten starter den 13. september
Hør første og nyeste single "All The Lovers" fra albummet "Aphrodite" til venstre i playeren.
























