LIAM VIL DANNE BAND
Efter Oasis' brud vil sangeren ikke gå solo men danne ny gruppe.

Det gik ikke lige just stille for sig, da Noel Gallagher forlod Oasis og beslutningen om bandets opløsning efterfølgende blev truffet.
Bandets forhenværende sangskriver og guitarist har allerede luftet solo planer, Liam derimod har indtil fornylig udelukkende sagt, at han vil fortsætte med musik, men ikke hvordan. Desuden fokuserer han i skrivende stund på sin modelinie Pretty Green.
Nu udtaler han imidlertid overfor avisen The Scotsmand, at en solo karriere er udelukket:
"Jeg vil ikke gøre noget som helst solo. Jeg vil være i et band. Men vi kan gøre tingene en del anderledes i disse dage. Det bliver helt bestemt rock'n roll."
Sangeren tilføjer imidlertid, at han vil tage en slapper indtil det nye år:
"Indtil videre, vil jeg slappe af derhjemme, komme væk fra musikken et stykke tid og starte noget nyt, måske efter januar måned, lave noget andet, se hvad det fører til. Men jeg har brug for et pusterum et stykke tid, uden tvivl."























