MIKE TRAMP & THE ROCK'N ROLL CIRCUZ
Klichéerne står i kø, dog præges metervaren af spilleglæde og lidenskab.
Den tidligere White Lion og Freak Of Nature frontmand er albumaktuel med sin nyeste soloskive. Selv udtaler den sympatiske rockstrube i den forbindelse: "Rock 'n' roll er min livsstil, ikke en tidsbegrænset mode. For mig er den for evigt."
Med andre ord må vi vurdere langspilleren på den præmis - for der er mildest talt ingen nytænkning at høre på det 13 skæringer lange album. Produktionen er ligeså knivskarp, som den er forudsigelig. Det er radiovenlig rock'n roll, når den er både bedst og værst.
"Bedst" fordi numrene faktisk er velfungerende og Tramps rå røst folder sig troværdigt udover arrangementerne. "Værst" fordi man efter en lille time i Tramps selskab må klø sig selv i nakken, når man prøver på at huske det man har hørt lige før.
Hvis man i forlængelse heraf skal beskrive Tramps rock'n roll circus med positive vendinger, kunne man vel sige, at albummet er særdeles homogent. Skivens bestanddele er ensartede, stilen er gennemgående den samme, hvilket både Tramp og albummets titel jo også så klart står for. Hvis man kan lide ét nummer, kan man lide dem alle.
Hvis man derimod skal lægge fingeren på såret, så bliver ensartetheden netop kedelig i længden, især med så mange numre som albummet rummer. Selvom undertegnede bestemt ikke er fan af rockballader, så kunne det have klædt det samlede udtryk, at skrue op og ned for tempoet flere gange undervejs, for at give skiven lidt dramaturgi og afveksling.
Til gengæld for lytteren serveret 1...2...3 spade metervare hyllet i en klichépræget lyd. Ikke desto mindre er der noget, der hiver resultatet på benene igen og brænder igennem albummets middelmådighed: Mike Tramps spilleglæde! For manden mener det sgu, og selvom han bestemt ikke har skabt noget unikt, så har han skabt noget for ham autentisk.
1...2...3 spade bliver til 1...2...3 stjerner. Til alle jer fans derude gælder, at i med sikkerhed ikke bliver skuffede. Desuden tager den sympatiske Tramp jo sit cirkus ud på landevejen og numrene kommer sikkert til at være særdeles velfungerende live. Rock on Mike!
Nu kan jeg ikke brokke mig over, at vi ikke har samme musiksmag osv....men at du skriver der mangler ballader på pladen, er jo decideret forkert! Pladen indeholder 13 sange, og deraf er der fire 100% ballader! Efter min smag, lidt for mange, MEN DE ER DER! Så er pladen "hyllet ind i en klichepræget lyd", må din anmeldelse kaldes overfladisk og ikke særlig autentisk.
Det lyder sgu lidt trist, med hans tidligere albums taget i betragtning. Han solo skiver har altid rummet gedigen melodisk hard rock, med både ballader, mid- og up-tempo numre blandet til perfektion. Han har virkelig kreeret nogle mesterværker gennem årene, så skal denne anmeldelse tages for gode varer, ja så ER det sgu bedrøveligt. For hvad kan der dog være sket? Da jeg første gang så coveret, troede jeg det var en joke - måske det værste artwork jeg nogensinde har set! :D :/ Men pladen bliver købt, alene på hans tidligere præstationer. Så må det bære eller briste..