NYT FRA TEITUR
Den 30. november 2008 bød et udsolgt Operaen på Holmen op til en ganske særlig koncert; i samarbejde med Danmarks Radio fyldte Tei...

Den 30. november 2008 bød et udsolgt Operaen på Holmen op til en ganske særlig koncert; i samarbejde med Danmarks Radio fyldte Teitur med band og DR’s Underholdning Orkester samt Vokal Ensemblet scenen med ikke mindre end 25 mand.
Det blev til en koncert, hvor Teitur spillede – eller opførte om man vil – hele The Singer-albummet plus et par afstikkere som ’Josephine’ og ’Great Balls of Fire’.
Og det hele optaget af DR i det man bedst kan kalde en storproduktion. Det har nu resulteret i en live CD med tilhørende DVD, der dokumenterer dette fantastiske møde og koncert i både lyd og billede.
For Teitur er det hans første live CD nogensinde, og samtidig var det en drøm, der gik i opfyldelse. Det smittede i den grad positivt af på denne fine aften i Operaen.
Teitur: A Night at the Opera er ude d. 29. marts som live CD med tilhørende DVD
Med sit tredje album, ”The Singer”, satte Teitur for alvor sit præg på den skandinaviske stjernehimmel. Albummet, der er blevet kaldt Teiturs stærkeste til dato, har høstet stor anerkendelse fra både de danske og udenlandske anmeldere. Teitur vandt en DMA for Årets Danske Sanger i 2007, en DMA for Årets Danske Singer/Songwriter Udgivelse med "The Singer" i 2009 og åbnede Orange Scene på Roskilde Festivalen 2008.























