HELMIG GÅR PLATIN

Danmarks egen Helmig kan glæde sig over succes i hjemlandet, tillykke.

Århusianeren cementerer sin position som hele nationens popdreng med stort plade- og billetsalg. Der er bud efter 'Tommy Boy' blandt de danske pladekøbere.

Det seneste udspil fra Thomas Helmig har allerede solgt 30.000 fysiske eksemplarer, og det er nok til at albummet udmønter sig til i en platinplade, tillykke.

På den måde følger albummet op på den succes, som førstesinglen '100 Dage' allerede har grundlagt. Nummeret har ligget nummer ét hos iTunes, Tjeklisten og TDC PLAY og sikrede sig for nyligt en guldplade for 15.000 solgte eksemplarer.

"Det er virkelig dejligt, at folk bliver ved med at tage så godt imod, det jeg går og laver. Det giver en masse energi", konstaterer Thomas Helmig glad.

Og energien får han brug for. I februar og marts ligger en koncertrække, som fører Helmig hele landet rundt. Billetsalget hertil går også strygende. Der er allerede solgt mere end 20.000 billetter.

Senest er koncerten på det nye spillested TAP1 i København meldt udsolgt, hvorfor der netop er blevet arrangeret en ekstrakoncert. Også i Århus skulle der en ekstra koncert til for at møde efterspørgslen.

Billetter til Helmigs koncerter kan købes via billetlugen.dk og landets fona-butikker.

 

af Arne H K

-

mandag 23 nov 09

 

KOMMENTARER
Ingen kommentarer
Skriv din kommentar her
Flash is required!
'THIS IS NOT IT'

ingen nyheder i denne liste

Copyright © 2008 Musiknyt.dk | Alle rettigheder er reserveret | Vilkår og betingelser | Kontakt
Musikken på denne hjemmeside er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB